Lad os se på, hvordan du overfører perfektionen fra små kreationer til projekter, der er 10 gange større!
Hver gang du arbejder med kreationer i epoxyharpiks og træ, skal du kunne skalere visse arbejdsteknikker “op i stor skala”.
Så længe det handler om små objekter og begrænsede overflader, er der ingen problemer, men når du skal skabe en større struktur, får du her opskriften på de rette resultater.
I denne artikel identificerer vi de vigtigste strategier til at opnå perfekte kreationer i store dimensioner. Hvis du ønsker at se GRUNDLÆGGENDE information om, hvordan man arbejder med træ og harpiks, er her links til vores tidligere artikler: “hvordan man laver et bord i træ og harpiks” – “hvordan man bruger en epoxyharpiks”
Her er de 4 grundprincipper:
- Størrelsesforøgelsen gør det sværere at give alle dele og trin den sædvanlige opmærksomhed og pleje.
- Øgede mængder støbning i harpiks medfører en hurtigere katalyse og udvikling af høje temperaturer. Dette kan føre til en masseeffekt i harpiksen, som kan få den til at revne eller deformere.
- Med stigningen i katalysetemperaturen øges fordampningen af vand inde i træet, hvilket resulterer i en stigning i mikrobobler, der bliver fanget i harpiksen.
- Skabelsen af en passende støbeform kræver grundig planlægning.
Lad os starte med det sidste punkt (støbeform):
Til store borde er det nødvendigt at bruge en støbeform. Den optimale løsning er plexiglas, men det er meget dyrt. I dette tilfælde ville det være tilstrækkeligt at lægge en 5 mm plexiglasplade (som base) og derefter købe 4 plexiglaskanter (tykkelse 100), som kan fungere som barrierer på de 4 sider. Til sidst skal alle samlinger forsegles med I-GUM silikonepasta for at undgå lækager. Problemet er, at en boks i plexiglas koster hundredvis af euro, og at du kun kan bruge den til en specifik dimension, hvis den er specialfremstillet.
Den mest økonomiske og frem for alt modulære løsning består i at bruge en simpel støbeform af træ eller krydsfiner, der kun er beskyttet på de overflader, der er i kontakt med harpiksen, med et lag flydende silikone “Liquid Mold”, for at få en slip-overflade til harpiksen (som ellers ville klæbe til træet).
- Til bunden: et tyndt lag 2 mm plexiglas limet på en træplade eller lignende.
- Til kanterne: paneler eller lister af krydsfiner fastgjort med silikone på plexiglasbasen og behandlet indvendigt (overfladen i kontakt med harpiksen) med et lag flydende silikone “Liquid Mold”. På denne måde klæber harpiksen ikke til træet.
Afslutningsvis forsegles samlingerne med silikonepasta (I-GUM).
På denne måde skaber du en økonomisk støbeform (træ + silikone), som du derefter kan skære til og “ændre” alt efter bordets størrelse.
Når harpiksen er størknet, kan du blot skille støbeformen ad og tage bordet ud.
Vedrørende punkt “1” (umuligheden af at tage sig af alle detaljer på samme tid):
Den eneste mulige løsning er at organisere hele proceduren funktionelt, så koncentrationen udelukkende kan ligge på produktets æstetik under selve støbningen.
Nedenfor finder du de mest almindelige fejl, der opstår umiddelbart efter støbningen (og som får os til at spilde tid og miste koncentrationen):
- Støbeformen er ikke tæt, og harpiksen løber ud. For at undgå dette problem skal du, LIGE FØR du lægger træet i formen, lave en støbning på et par mm tykkelse langs kanter og samlinger (kritiske punkter). På den måde opdager du straks, hvis formen lækker, og du har tid til at fjerne lækagerne med silikonepastaen.
- Urenheder i harpiksstøbningen. For at undgå at skulle “jage” rester, hår eller krummer, skal støbeformen, træet og alle instrumenter renses med en elektrostatisk klud (som Swiffer), før du støber.
- Støv eller insekter påvirker overfladen. I dette tilfælde er det en god idé at rengøre arbejdsområdet med en støvsuger og anskaffe et nylonark eller en presenning til at beskytte overfladen (ligesom dem, der bruges til at beskytte møbler, når man maler vægge).
På denne måde kan vi fokusere udelukkende på det, der er vigtigt, nemlig det æstetiske resultat af støbningen!
Svært ved at håndtere store tykkelser (overophedning, revner, luftbobler)
Som vi ved fra de tidligere artikler, er overophedning af harpiksen, fremskyndelse af katalysen og dannelsen af mikrobobler desværre kemiske fænomener, der stammer fra masseeffekten.
Det betyder, at jo større mængden af støbt harpiks er (og dermed tykkelsen), desto højere vil temperaturen stige. For eksempel, hvis man bruger klassiske harpikser på markedet, ville en ENKELT støbning på 4 cm tykkelse medføre en overophedning af harpiksen på over 100 °C, hvilket ville deformere støbeformen og få harpiksen til at koge. Resultat … et bord der skal smides ud!!!
Løsningen (indtil nu) har været at lave støbninger på maksimalt 2 cm tykkelse med nogle timers mellemrum. Ulempen (udover de lange behandlingstider) er, at vi for hver støbning skal sikre os, at der ikke er urenheder eller bobler.
Bordet, du ser på 320cmx180cm (af Bottega Maestra), blev støbt i ÉN ENKELT STØBNING PÅ 6 CM med den nye harpiks EPOXYTABLE, en innovativ formel med høj UV-modstand og mekanisk styrke. Det giver vores kunder mulighed for at skabe deres ønskede projekter: en modstand mod.
